Mød værten på ny serie

Louise og Henrik er sammen om produktionen af Vikingernes Virkelige Verden

I en ny program-serie på TV MIDTVEST Mokka går vi med Louise Schelde Jensen på opdagelse i hverdagen hos de midt og vestjyske vikinger.

Louise der er opvokset i Sevel har, siden hun var helt lille haft interesse for den spændende historie om vikingetiden. Fritiden blev brugt på Hjerl Hede og idag er hun arkæolog, daglig leder på Bork Vikingehavn, og vært på den nye serie Vikingernes Virkelige Verden, som kommer i starten af 2018.

Vi kender vikingernes ry som krigere, der stjal og røvede fra munke, klostre og landsbyer på fjerne kyster.

Men disse angreb er kun en lille del af et større billede - hjemme ventede hverdagen når deres skibe vendte hjem til de vestjyske strande. En hverdag med landbrug, håndværk og familie.

Serien produceres af dBA MEDIA


På jagt efter vestjyske vikinger


Årsskiftet har også betydet startskuddet på et nyt spændende projekt. Jeg skal til TV MIDTVEST MOKKA producere en serie om vikingerne i det midt og vestjyske. Så netop nu er jeg begravet i materiale der skal gøre mig klogere til hvad omridset af den nye serie kommer til at være. Jeg skal nok holde jer opdateret på serien her på hjemmesiden. Den får premiere i 2018.

Indblik i Folkekirkens begejstrede maskinrum

I december afrundede vi 3. sæson af Folkets kirke, hvor det er blevet til 18 programmer fra folkekirkens maskinrum - fyldt med begejstrede mennesker.

I denne sæson har vi ligget på kirkebænkene sammen med 4. klasser og lyttet til musik, gået naturen tynd på Mors sammen med pilgrimsvadrere og været på Pokemon jagt sammen med præsten fra Møborg for blot at nævne nogle af de mange spændende mennesker der har deltaget i de seneste programmer om Folkets kirke.

Nu holder serien så ferie og jeg kaster mig over vikingetiden i det kommende år - men håber at kan få lov til at vende tilbage til serien igen på et senere tidspunkt.

Du kan se meget mere om serien på folkets-kirke.dk



1100 detektiver på jagt efter spor

edge


Har været i selskab med 1100 børne-detektiver og 800 ledere og frivillige i Gråkjær Arena. Det skal bruges til næste runde af Folkets kirke som er retur på skærmene i maj. Det blev også til et nyhedsindslag igår:



De store byggeklodser


6500 elementer som ligner store byggeklodser er ved at blive samlet så det kan skabe en del af det nye supersygehus i Gødstrup. Jeg har været rundt på byggepladsen for at følge ham der har ansvaret for leveringen af de store elementer - det er der blevet et indslag ud af til TV MIDTVEST.



Vis flere blog-indlæg

dBA MEDIA Sofievej 6 DK-7400 Herning - T: 9716 1606 M: 4019 1606 Mail